Advokatfirmaet Linda Andersen

Advokatfirmaet Linda Andersen

Erfaring og faglighed- din garanti for kvalitet.

Er der forskel på juridisk rådgivning og rådgivning fra en boligadvokat?

Ja – det er der helt bestemt.  

Der findes mange aktører på markedet som ikke er advokater, – end ikke jurister. Mange bruger alligevel ord som boligadvokat og jurist i deres markedsføring og i stor stil gennem hele deres hjemmeside. En køberrådgiver har ikke nødvendigvis den fornødne uddannelse og erfaring – og det er svært at gennemskue. En tommelfingerregel er, at såfremt der ikke under virksomhedens informationer står cand.jur. eller advokat, så kan man formentlig regne med, at den fornødne uddannelse til disse titler ikke er til stede. 

Som advokater er vi, modsat jurister og andre rådgivere, underlagt nogle helt særlige lovmæssige krav omkring forsikring og ansvar, hvilket giver en helt unik beskyttelse for dig som kunde. Det er en sikkerhed, du vælger til, når du vælger at bruge en boligadvokat til at give dig køberrådgivning. 

Nogle virksomheder skriver på deres hjemmeside, at der ingen forskel er på om du bruger en advokat eller en ”køberrådgiver”. Det er ganske enkelt ikke korrekt. Advokaten skal ”stå til regnskab” overfor Advokatsamfundet, advokatrådet og advokatnævnet. Advokater skal følge de advokatetiske regler som udspringer af retsplejeloven. Advokater skal være ansvarsforsikret for overhovedet at kalde sig advokat og sidst men ikke mindst har advokater gennemført en uddannelse hvor de bliver uddannet i detaljen.

Der er mange dokumenter der skal gennemgås, frister der skal overholdes, der er mange forhold som skal undersøges. Alt dette skal gøres med en vis grundighed og hurtighed. Vi har den fornødne uddannelse som gør vi er grundige, hurtige og som dermed sikrer jer en kvalitets køberrådgivning. 

Hvorfor er der så stor forskel på priserne?

Mange aktører på boligmarkedet deler deres ydelser op, så det er svært at gennemskue den endelige pris. Det kan kaldes boligrådgivning, køberrådgivning, juridisk gennemgang, købsrådgivning mv. Det kan være både med og uden telefonisk kontakt,  med og uden korrespondance med parterne/mægler og bankerne, med og uden prisforhandling, med og uden godkendelse overfor mægler. Er I forvirret? Det kan vi godt forstå. Man skal passe på med om man nu får det hele ved disse trappeløsninger.

Kært barn har mange navne, og det kan være forvirrende for dig som boligkøber at finde ud af hvad du i virkeligheden har brug for. Hos Advokatfirmaet Linda Andersen har vi derfor gjort det meget enkelt og helt gennemsigtig. Når du får køberrådgivning hos os får du handlen fra A-Z. Vi tager telefonen, vi korresponderer med alle parter, vi rådgiver dig og godkender handlen overfor mægler. Har du brug for indledende prisforhandling gør vi også dette. Hos os får du alt det som følger med i handlen uden at skulle “tilkøbe” ydelser efterfølgende. Det kalder vi kvalitet og gennemsigtighed. 

Når du køber din bolig, kan du vælge, at få gennemgået handlens og ejendommens dokumenter således du som køber er sikker på, at du køber den helt rigtige bolig for dig. En bolighandel uden overraskelser og en bolighandel uden uforudsete omkostninger. Hos Advokatfirmaet Linda Andersen har vi gjort det helt simpelt og tilbyder køberrådgivning hvor vi er med dig hele vejen under din bolighandel. Vi slipper ikke handlen undervejs, der kommer ingen tilkøbspakker under forløbet – vi er med fra start til slut og vi er din rådgiver hele vejen. Når handlen er godkendt, skal handlen berigtiges med tinglysning af skøde og udarbejdelse af refusionsopgørelse. I nogle handler sørger du som køber for skøde og refusionsopgørelse, og i andre handler sørger ejendomsmægler herfor på vegne af sælger. Hos Advokatfirmaet Linda Andersen er vi tillige med hele vejen under berigtigelsen. Vi betragter det som samme stykke arbejde om det er os som køberrådgiver eller mægler der laver skødet. I forbindelse med berigtigelsen er en del korrespondance, frister der skal overholdes, dokumentation der skal fremsendes og meget mere. Det er netop al den korrespondance og behandling vi som køberrådgiver forestår. Vi kan godt lide glade og tilfredse kunder, og derfor synes vi også det vigtig at vi er med til den berigtigende del af handlen så du som køber alene, skal glæde dig over dit boligkøb. Lad os være med dig hele vejen. Vi er her for at sikre dig en tryg og sikker købsproces

Skal man have en køberrådgiver eller en boligadvokat ved huskøb?

Det er ikke et krav, at du skal have en advokat eller køberrådgiver ved køb af ejendom, men det kan være dyrt at gennemføre købet uden en boligadvokat eller køberrådgiver ved din side. Se vores video herunder og hent vores gratis købervejledning her.

Som boligadvokater arbejder vi ikke for at bekrige mæglere; tvært i mod. Vi ønsker netop at vores kunder får den ejendom de har udset sig og på et oplyst grundlag. Så finder vi noget som giver anledning til kommentarer fra vores side så tager vi os en snak med mægler og ser om vi kan finde en løsning. Mæglere gør det ikke dårligt, men der kan være fejl eller forhold som en mægler måske ikke tillægger nogen betydning. Samtidig er mægler jo sælgers mand. En boligadvokat hjælper dig med at gennemføre din bolighandel på dine betingelser. På denne måde sikrer du alle forhold i handlen og alle forhold omkring ejendommen lever op til din drømmebolig. Hos Advokatfirmaet Linda Andersen er vi med fra start til slut, og hjælper dig trygt og sikkert gennem din bolighandel. Rådgivning i forbindelse med huskøb er en vigtig opgave og noget der kræver erfaring og faglighed. 

Landsdækkende boligrådgivning ved boligdvokat - advokatfirmaet Linda Andersen

Det siger vores tidligere klienter

Trust

Hos Advokatfirmaet Linda Andersen er du sikret:

Med rådgivning hos en advokat og ejendomsmægler der er særlig specialiseret i bolighandel er du sikker på, at få den bedste køberoplevelse.  

Kontakt os for en gratis uforpligtende samtale.

Kontakt os her

Linda Andersen

Advokat og ejendomsmægler

la@advla.dk - 31531150

Mona Andersen

Juridisk sagsbehandler

ma@advla.dk

Nana Andersen

Køberrådgiver, Daglig leder

na@advla.dk

Klara Andersen

Studerende

ka@advla.dk

Holdet bag Advokatfirmaet Linda Andersen

Hos Advokatfirmaet Linda Andersen består vi af et hold af dedikerede medarbejdere som sætter kunden i fokus. Vi sætter en ære i at yde vores kunder kompetent og hurtig service til deres fulde tilfredshed. Dette sker ved effektiv behandling af din sag samt med engagement og højt humør.

Vi beskæftiger os ikke med flere forskellige retsområder men fokuserer på det vi brænder for; nemlig fast ejendom og familieret. Vores kunder er dermed sikret specialiseret og engageret rådgivning.

Det handler for os ikke om at være de største; det handler om at være bedst til netop det vi beskæftiger os med.
Medarbejderne hos Advokatfirmaet Linda Andersen har alle været i virksomheden i mange år hvilket bidrager til en god dynamik på kontoret og gør os til et godt team. Hos os startes, og afsluttes sagen altid af samme medarbejder, og det gør kunden altid har kontakt til en rådgiver som kender sagen.

Vi er realistiske omkring hvor lang tid en opgave tager og dette afspejler naturligvis prisen.