Derfor er en samejeoverenskomst vigtig
Selvom du er boligejer med en god ven eller et nært familiemedlem, så er det en god idé at få udarbejdet en samejeoverenskomst, såfremt I ikke er gift. Dokumentet tager ikke meget tid at udføre, men det kan redde jer for store komplikationer og økonomiske udfordringer, hvis tingene ikke går, som I regner med.
Et tydeligt eksempel på, hvornår en samejeoverenskomst kommer til sin ret, er i tilfældet af, at I har investeret forskellige beløber i boligen. Hvis A og B eksempelvis har købt ejendom og ejer 50 % hver, vil de uden en samejeoverenskomst modtage 50 % af formuen ved et eventuelt salg. Det er uagtet, om A og B har indbetalt et ligeligt beløb eller ej.
Indholdet af en samejeoverenskomst
Dokumentet er en sammenfatning af, hvordan I skal reagere i en hver tænkelig situation. Samejeoverenskomsten vil blandt andet indeholde:
- Fordelingen af ejerforhold
- Betalingsfordelingen af udbetalingen til boligen
- Information om en eventuel integreret låneaftale mellem parterne
- Fordelingen af løbende udgifter forbundet med boligen
- Regler for konsekvenser i tilfælde af misligholdelse af afdragsbetaling
- Regler for om man kan låne i sin andel af boligen
- Regler for udlejning af bolig til tredjemand
- Aftale om forkøbsret
- Og meget mere...
Låneaftale i tilfælde af ulig fordeling af kontant indbetaling
Hvis I indskyder et forskelligt beløb I boligen, når I køber den, kan I vælge at oprette en integreret låneaftale i samejeoverenskomsten. Det betyder, at den der har betalt mindst, reelt set låner af den anden part, hvad vedkommende har betalt ekstra.
Tinglysning af samejeoverenskomsten
Som en ekstra sikkerhed kan I vælge at få samejeoverenskomsten tinglyst, således at aftalen indgår i Tingbogen. Dette er både en god idé i tilfældet af, at en af jer eller begge smider dokumentet væk. Ligeledes kan det være en måde at kommunikere jeres aftale om ejerforhold til omverden. Tinglysningsafgiften er fast og lyder på 1.750 kr.
Få lavet en samejeoverenskomst i dag
Hos os tilbyder vi hurtig og professionel udarbejdelse og håndtering af samejeoverenskomst. Kontakter I os i dag, kan vi have jeres samejeoverenskomst klar indenfor tre dage. Giv os et kald på telefon: 70 20 28 06 eller send en mail til la@advla.dk Så hører I fra os hurtigst muligt.