Når et ægteskab indgås, indstiller mange sig på, at man fremover deler fælles formue ligeligt og mange er af den opfattelse, at længstlevende fortsætter med formuen når den første afgår ved døden. Slutteligt tager mange det for givet, at alle børn i forholdet arver lige når længstlevende afgår ved døden. 

Hvis I har børn, sammen eller hver for sig, vil længstlevende ægtefælle arve 50 % fra den afdøde ægtefælle. De resterende 50 % af den tilbageværende formue fordeles ligeligt mellem førstafdødes børn. Har den afdøde ægtefælle børn med tidligere partnere, vil disse børn desuden skulle give samtykke til, at den længstlevende ægtefælle kan blive siddende i den bolig, I har delt. Når længstlevende afgår ved døden vil længstlevendes tvangsarvinger arve. Hvad med eventuelle tidligere afdødes ægtefælles børn – fik de det de skulle? Eller var hensigten måske at alle børn i forholdet skulle arve? Og hvad hvis man ikke har børn – hvem arver så? Har I kun fællesbørn er det så ikke bare meget enkelt? Skal arven være særeje eller skal arven risikere at ende ved en helt 3. familie? Bliver mit gravsted vedligeholdt? Dette, og meget andet, er det der skal tages højde for, og det kan I netop gøre i et testamente. 

Vi ved at snakken omkring testamente ikke er rar for mange, men den er nødvendig. Vi ved også, at det kan lyde kompliceret. Det er det også – men vi har kompetencerne til at gøre det simpelt for dig.